mandag den 10. marts 2008

En ny uge -# nr. 4 - overskrift.dk

Så lykkedes det - ca. 1 uge for sent, men opgave 4 - overskrift.dk - er udforsket. Meget overordnet, men det ser da spændende ud, så ved lejlighed vil jeg gå mere i dybden.

På arbejde igen efter en dejlig weekend med sol og havearbejde. Stauderne fik en kærlig hånd, med høns og solsorte efter - det kunne jo være, der var noget spændende at finde.

Viberne flyver over marken og stærefar sidder spejdende i toppen af grantræet, solsortene slås, hvilket nogle gange er fatalt, når spurvehøgen er på gennemrejse, men synger også lystigt
- ligesom havesangeren(tror jeg nok). Gærdesmutterne har overlevet - siger årgang 45 - og halemejserne er ofte på gennemrejse.

Andemor har lagt sig på æg, forlader reden et par gange om dagen og udstøder mærkelige lyde, og andefar følger forbavset efter, men det er jo også hans første kuld.

Stueplanterne er ompottet og fået en overbrusning- det trængte de til.

Jo - foråret er kommet til Langebæk.

5 kommentarer:

Sille sagde ...

Hold da helt op en energi - du må gerne komme hjem i min køkkenhave.....

Lisbeth sagde ...

Selv om havearbejde ikke er min hobby, så blev jeg helt i forårshumør af din beretning :-) kunne næsten høre fuglekvidder m.v.
hilsen fra en årgang 51

Jette Mehlsen sagde ...

Hej Jytte,
Sikke et dejligt forårsindlæg på din blog. Du er jo en stor poet! Sød lille chip-humør-barometer!

Lene sagde ...

Hej Jytte
Det lyder til, du har haft en dejlig weekend, dagens billede er godt nok koncentreret med bunker i fine stabler.
KH Lene

Blik blog sagde ...

Nye sider af en gammel kollega tegner der sig på 23 ting .....!!!
Sikke du kan, Jytte - sikke flittig du er i hjemmet. Og ikke mindst : SIKKE EN FIN SIDE, du har lavet.

Hilsen birte